Den Lille Havfrue fylder 100 år – Hendes Søster er tilsalg

Havefrue foto Lauritz comDen Lille Havfrue fylder 100 år i dag den 23 august og samtidig er der nu en kopi af den originale havfrue, lavet af same kunster som orginale nemlig den dansk-islandske billedhugger Edvard Eriksen, sat tilsalg på en Auktion hos Lauritz.com. Auktionen slutter om 5 dage og højste bud er iøjeblikket på dkr 460.000 plus commission.

En anden kopi af havfruen sidder i Solvang på hjørnet af Mission Dr og Alisal Drive.

Lauritz.com beskriver havfrue på deres website som følgende:

Den 23. august 1913 blev statuen af ’Den lille havfrue’ opstillet på Langelinie i Københavns havn. Havfruen var en gave til byen, skænket af brygger Carl Jacobsen. Bag udførelsen stod den dansk-islandske billedhugger Edvard Eriksen 1876–1959. Kunstnerens egen kone, Eline Eriksen, stod model til havfruen, der illustrerer H. C. Andersens verdensberømte eventyr af samme navn.

I 100 år har ’Den lille havfrue’ budt rejsende velkommen til København og været en af Danmarks absolut største turistattraktioner.

Mette Rode Sundstrøm, adm. dir. for Lauritz.com, siger: ”Vi er meget stolte af at kunne formidle salget af en af landets mest betydningsfulde skulpturer. ’Den lille havfrue’ er kendt over hele verden og er altid det første, der nævnes, når talen falder på Danmark. Hun er et nationalt klenodie. Edvard Eriksen er der desværre ikke så mange, der husker, men han var faktisk en fremragende kunstner. Ud over ’Den lille havfrue’ står han bla. også bag skulpturerne til Kong Christian d. 9. og Dronning Louises dobbeltsarkofag i Roskilde Domkirke og sandstensreliefferne på Glyptotekets nord- og sydvendte facader.”

’Den lille havfrue’ var allerede populær i sin samtid. Så for at imødekomme private samlere og institutioner, der ønskede deres egen havfrue, modellerede kunstneren i midten af 1930’erne et begrænset antal af ’Den lille havfrue’ i halv størrelse af den oprindelige. Det er en af disse skulpturer, der nu udbydes på auktion hos Lauritz.com.

De første blev solgt i 1935 via Den Kgl. Porcelænsfabriks afdeling i London og fra 1937 også i Danmark. Figurerne blev støbt af hofbronzestøber Poul Lauritz Rasmussen. Halvdelen findes i Europa, især i Danmark og England, mens resten er leveret til offentlige institutioner og private samlere fortrinsvis i USA og Japan.

Da der kun findes et yderst begrænset antal eksemplarer af denne udgave af ’Den lille havfrue’, er auktionen en unik mulighed for at erhverve et stykke Danmarkshistorie.

FOTO: LAURITZ.COM

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *