BIEN Sammenligner – Mindsteløn i Danmark vs USA

Mindste loen

Kun hver tredje ledig i Danmark vil tage imod et job til 110 kr. i timen. Det viser en ny undersøgelse TNS Gallup har lavet for Agenda, Dansk Arbejdsgiver Forening’s nyhedsbrev. Kun hver tredje dagpengemodtager og hver anden jobklar kontanthjælpsmodtager svarer ja til spørgsmålet, om de vil tage et job til omkring 110 kr. i timen.

Næsten samtidigt er California den første stat i USA som har sat mindste løn op til $10 (kroner 55) per time men dog ikke fuldt ud før i 2016. Federal minimum løn er i 2013 stadigvæk kun $7.25 eller omkring 40 kr. i timen.

Undersøgelsen fortæller, at Lone Lykke Marker, arbejdsmarkedschef i Lejre, genkender billedet af, at mange ledige ikke vil arbejde til omkring 110 kr. i timen. Hun forklarer, at jobcenteret har en stor rolle i at øge de lediges motivation, så de vil tage job, selv om de måske mister penge på det.

“Nogle nyledige undlader at søge job til omkring 110 kr. i timen, fordi de hellere vil afvente svar på andre ansøgninger. Og de fleste af de nyledige får også hurtigt job igen. Men vi oplever også langtidsledige, der ikke tager job til omkring 110 kr. i timen. De har simpelthen ikke råd til at sige ja, fordi de muligvis vil miste penge på det. Vi prøver så at finde motivationsfaktorer, f.eks. ved at fortælle dem, at når de først har et job, er det ofte springbræt til en højere løn. Men vi er oppe mod et kæmpe fundamentalt behov, for de skal have mad på bordet og kunne betale huslejen, men de vil ofte tabe penge på at tage jobbet frem for at blive på offentlig forsørgelse. De siger ikke direkte nej til jobbet over for os, men kommer med bortforklaringer. Når der ikke er tale om en jobordre, men en jobåbning, hvor arbejdsgiver vil have en motiveret ansøger, så kan vi ikke sanktionere. Det er der ikke lovhjemmel til, selv om vi ofte kan gennemskue, at det er en bortforklaring, og den ledige ved det. Men vi kan kun se til. Der er nogle huller i systemet, hvor de økonomiske incitamenter ikke er til stede,” siger hun.

38 procent af de adspurgte dagpengemodtagere svarer direkte nej på spørgsmålet. 27 procent er i tvivl. Blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere er det 17 procent, der direkte siger nej, mens 32 procent er i tvivl om de vil tage et job til omkring 110 kr. i timen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *